Mere om massage

Mere om massage

I klinikken anvender jeg flere forskellige former for massage.

Fysiomassage

Fysiologisk massage, også kendt som fysiurgisk massage, er en massageform, hvor jeg arbejder dybt i væv og muskulatur. Massagen tager udgangspunkt i kroppens anatomiske opbygning. Her arbejder jeg med musklernes udspring, tilhæftning, funktion og tilstand. Under massagen bliver muskulaturen gennemarbejdet og eventuelle skader kan afhjælpes.

Sportsmassage

Sportsmassage er en fysisk og manuel påvirkning af bevægeapparatets muskler og bindevæv, hvor jeg, med sine hænder og fingre, bearbejder kroppens bløde væv (sener, muskler, ligamenter, bindevæv, osv.). Sportsmassage medvirker til forøget psykisk og fysisk velvære og kan medvirke til hurtigere restitution af træt/slidt muskelvæv.

Fokusset i sportsmassage varierer fra person til person, men et generelt formål med sportsmassage er at skabe fornyet flow i muskulaturen. Endvidere kan jeg benytte mig af tværgående massage (massage på tværs af muskelfibrenes retning), hvilket har en afbalancerende og afslappende effekt på vævet. Hvis du har har fået en fiberskade, løsner jeg vævet op med massage omkring det skadede område. Herved vil det reducere smerten, da der er mindre stress og anspændthed.

Ved en grundig, dybdegående sportsmassage hjælpes kroppen med udskillelse af affaldsstoffer og tilførsel af frisk ilt- og næringsrigt blod. Hvis du bruger dine muskler men med for lav tilførsel af ilt i forhold til behovet, opstår der mælkesyreophobninger i musklerne. Det kan jeg hjælpe med. Hvis du  længe i samme stilling, f.eks. foran en skærm, og spænder, så har musklerne ikke den pumpeeffekt der skal til for at komme af med det gamle blod og affaldsstoffer. Der vil du opleve at affaldsstoffer hober sig op, giver myoser og efterfølgende spændinger.